Sad af bilerne og hilste på vores to guider: Souneng nr. 56 og Juneng nr. 07. Utroligt flinke og smilende begge to. Gik vel så knap en kilometer inden vi havde første stop, for at spise frokost i skyggen. Der fik vi også præsenteret os for hinanden. Det viste sig at gruppens sidste fire mand M/K hed Tara, Kevin, Ashley og John og var fra Canada. Og der kunne man bare se: endnu en gang var vi så heldige, at også disse var utroligt flinke :-)
Derefter gik det henad og så opad. Varmt, meget varmt. Fugtigt, meget fugtigt. Og smukt. Efter et par timers rask ridt (Søren og undertegnede gik forrest, og vi fik vist sat et tempo, der jvf. resten af gruppen var lidt hurtigt) nåede vi vandfaldet, som var en del af “oplevelsen”. At kalde det et vandfald var måske lidt af en tilnærmelse, men smukt var det. Og dejligt var det også at blive kølet af efter svedeturen. Selvom det måske lige var lidt for koldt til en start. Guiderne havde fortalt os at der var zip-lines som vi kunne bruge til at svæve ud over vandet med og så springe i derfra, men de var desværre i “udu”. Så mens Søren og Luis forsøgte at fikse dem besteg jeg vandfaldet og byggede min egen lille varde. Den første tilsyneladende – siden sidste regntid i hvert fald. Badeturen blev smukt afrundet med en Snickers og så var det ellers afsted mod de første zip-lines og træhus 6, som skulle være vores hjem for natten.
Zip-lines Rock! Uden yderligere sikkerhedsinstruktioner (udover hvordan man tog selen på og lidt repetetion om hvordan man bremser) var det bare “Sssccchhuuuuuuiiiiiiiiiiiiiii”!!! Det var simpelthen for sjovt at suse henover skoven på den måde. Men efter hvert kabel kom vi til det lidt mindre sjove: at gå igen. Vi havde alle forestillet os, at der ville være mere zip-lining, men det viste sig at langt de fleste kabler var forbundet med gangstier. Stier som forøvrigt var i vældig fin stand, mange steder var der fx lavet trappetrin til os. Efter fire zip-lines nåede vi så vores overnatningssted: træhus 6. En stor ottekantet platform med tag øverst og gelænder hele vejen rundt med en fantastisk udsigt over dalen og alle træerne. Der var ingen vægge udover de tre om “badeværelset”, som forresten lå på etagen nedenunder, hvor der også var en lille platform, som man landede på når man tog kablet ud til hytten. Hele vejen rundt var der så madrasser og myggenet, så vi kunne redde op til sengepladserne. Myggenettene mindede mere om store kasse-formede dynebetræk, men det var fint – så fik vi nemlig lidt privatliv når vi skulle sove :-)
Efter vi lige havde set hytten an og det første imponerede indtryk havde lagt sig, blev vi budt på Lao tea og Lao coffee. Jeg nåede at se kaffen inden jeg valgte, så det blev te til mig. Søren tog kaffen. Lao coffee: Meget sort, relativt viskøs væske, med en meget koncentreret smag af lao-kaffe (ikke helt den samme smag som rigtig kaffe). Han vedholdt ikke desto mindre kaffe-valget hele turen igennem, hvilket jeg fandt meget imponerende ;-) Teen, derimod, var overraskende god. Det lignede sort te, men uden nogen som helst bitter eftersmag. Så smuttede guiderne og vi var alene i trætoppen. Resten af eftermiddagen og aftenen brugte vi sammen med de andre, hvor vi mest sad og snakkede om det lille runde fletbord. På et tidspunkt kom den ene guide tilbage med vores aftensmad: ris (selvfølgelig) og fire forskellige små retter med grøntsager, hvoraf der var lidt kød i den ene. Det var rigtig god mad og i rigelige mængder. Efter maden delte vi en flaske Lao wine, der efter teksten på flasken skulle være god for knoglerne, maven og fordøjelsen og en masse andre ting. Vinen var ikke rød som almindelig rødvin og smagen var lidt i retning af glögg, men det var bestemt ikke dårligt. Måske også på grund af stedet og selskabet. Næste dag fandt vi ud af, at det ikke var almindelig rødvin, men nærmere en rod-vin. Brygget på rødder, som de også bruger til at lave mel af. Inden vi gik i seng brugte vi lige lidt tid på at spotte edderkopper på loftet – kæmpe edderkopper. De canadiske piger havde vist lidt søvnproblemer pga. dem.
Næste dag vækkede guiderne os kl 7. Så pakkede vi sammen, fik lidt mango og æbler samt den famøse te og kaffe, hvorefter vi zip-linede næsten hele vejen til bage til vandfaldet, hvor vi så fik morgenmad på en bænk. Morgenmaden besod af stort set det samme som aftensmaden, ris med grøntsager samt lidt omelet. Dernæst mere vandring. Op og ned. Varmt, varmt, varmt. Fugtigt. Gik og gik og gik, efter en times tid holdt vi pause sammen med en anden gruppe. De havde overnattet i træhus 5 natten forinden, og dem skulle vi bytte træhus med så de var på vej mod der hvor vi kom fra. Der hvor vi gjorde holdt havde nogle lokale sat en lille bod op, så der kunne købes øl, cigaretter og sodavand. Søren fik selvfølgelig en cola, og jeg lyttede lidt til den anden gruppes samtaler. Særligt underholdende var fire unge fyre fra England og Australien. Den ene gut (bloke/lad/mate) underholdt de andre med at vise sin fine samling kosttilskud frem (selvfølgelig fjernet fra originalemballagen og de løse tabletter blandet sammen hulter-til-bulter) og fortælle om hvad han spiste for at få store muskler. Han var pudsigt nok ikke særlig stor, så måske han skulle droppe kalk-tabletterne og prøve med lidt sund kost og lidt træning i stedet. Bare et forslag – som jeg holdt for mig selv. Men jeg var super godt underholdt hele pausen igennem.
Derefter: gå og gå og gå. Stadig meget varmt og fugtigt. Men efter en times tid nåede vi træhus 5, vores nye hjem. Det var et hus med to etager. Køkken, entre, bad og toilet samt sove- og spiseplads i “stueetagen” og et enkelt soveværelse på 1. sal. Vi fik 1. salen for os selv:-)
Efter at have droppet rygsækkene og spist lidt frokost (ris, grøntsager og denne gang pasta (ikke al dente)) tog vi på en lille ekstra udflugt til træhus 3, for at nyde udsigten. Den var virkelig også fantastisk derfra. Meget smukt. Og eftersigende også det bedste sted mht. at høre gibbonernes morgensang. Tilbage i vores eget træhus, nåede nogle af os at se en ensom gibbon i et træ overfor hytten. Hun gemte sig dog igen, så Søren nåede ikke at se hende. Tara fik nogle ret gode billeder, men vores lille linse kunne ikke gøre det bedre end det her:
Bagefter smuttede Linda, Luis, Søren og jeg ud på linerne igen, men det endte med vi bare stod og snakkede. Rigtig hyggeligt. Og vi blev tilmed komplimenteret for vores engelske – Linda sagde, at hun havde rejst meget, men det var sjældent hun mødte nogen, der ikke havde engelsk som modersmål, som hun kunne føre en længere meningsfuld samtale med. Mange tak sagde vi, og tænkte en stor ros til det danske skolesystem og de tålmodige forældre i baglandet. Zip-linede derefter tilbage til træhus 5:
Tilbage i hytten igen troede jeg, at jeg havde tabt mine handsker da vi stod og snakkede. Søren meldte sig hurtigt til at suse ud efter dem, og i det øjeblik jeg lukkede lågen efter ham fandt jeg selvølgelig handskerne. Ups! :-) Men jeg tror ikke han havde så meget imod det, og han var hurtigt tilbage. Lige i tid til et koldt bad med første klasses udsigt og dernæst aftensmad. Samme retter som før, samme gode vin og samme gode selskab. Vi piftede måltidet lidt op med nogle medbragte småkager og nødder til dessert, hvilket blev utroligt godt modtaget. Havde en rigtig god aften.
Vågnede ved 7-tiden næste morgen, foldede myggenettet op og nød udsigten og lydene, morgendisen over trætoppene og fuglesangen. Ingen gibbonmorgensang dog.
Dernæst morgenmad, denne gang brød og røræg. Herligt. Og så var det afsted. Inden vi satte kursen mod landsbyen og Houay Xai, slog vi vejen træhus 2, hvor der var en platform i et stort træ nær ved. Til og fra den platform gik flere zip-lines. Så stod den på fri leg i grupper! Det var bare super sjovt. Helt klart et af højdepunkterne på turen.
Efterfølgende vandrede vi tilbage til landsbyen hvor vi startede to dage tidligere. Delte et par store BeerLao med gruppen, snakkede og ventede på vi skulle køre tilbage til Houay Xai.
Gibbon Experience var en fantastisk oplevelse! Helt klart anbefalelsesværdigt. Da vi først kom til landsbyen sad der en gruppe, der havde været afsted og som sad og ventede på at blive hentet, og jeg tænkte om de mon var glade for, at de skulle hjem, eller om de var glade for oplevelsen. Jeg tror det var det sidste.
Alle billeder ligger her: https://picasaweb.google.com/sorenaarup/GibbonExperienceLaos
Hej dernede. Dejligt og herligt, og super spændende alt det i oplever. Og dejligt at der er smil på de fleste billeder. Pas på jer derude. Knus Mor Mette
SvarSlet