Vietnam – land of the scooters and crazy traffic

Ohøj derhjemme!

Så er vi i Vietnam, som I ved. Tog jo den lille flyver fra Laos og landede så i hovedstaden Hanoi om aftenen den 28. februar. Har siden da været lidt omkring. De første to nætter tilbragte vi her i Hanoi i den gamle bydel – som er meget charmerende med alle sine små gader og høje, smalle huse i fransk kolonistil.

Her er en video, der viser livet i Hanois gader i det gamle kvarter:

Nåede at købe en ny 18-200 mm (fire gange mere zoom end den gamle) linse til kameraet og se Vietnams militærhistoriske museum inden vi dagen efter tog en bus sydpå til Cuc Phuong National Park. Hvad angår militærmuseet så var den en ret ensidig oplevelse, der var præget af mange faktuelle oplysninger vedr. Sted og dato for hvornår den ene machete/maskingevær havde været brugt af mand A til at hugge mand B og C osv. ned, eller hvornår det og det amerikanske fly var blevet skudt ned – gerne peppet lidt op med et fotografi af en ydmyg, tilfangetagen amerikansk pilot. En museumsoplevelse meget anderledes fra de danske vi er vandt til, men en interessant og god oplevelse ikke desto mindre. Vi har begge stor forståelse for vietnamesernes frustrationen ved, at først franskmændene vil bestemme over dem, deres land og deres ressourcer. Dernæst amerikanerne, som vil definere hvilke politiske ideologier de må følge. Frustrerende bestemt. Men den form for ukritisk patriotisme og meget kontrollerede, ensidige information ligger nu en gang uendeligt fjernt fra vores danske opvækst.

Nå, den 2. marts fandt vi vores vej ca. 130 km syd for Hanoi til Cuc Phuong National Park. Vi var med to busser undervejs og det gik faktisk ret godt, synes vi selv. Eneste lille kure på tråden var hoben af mænd, der ville køre os steder hen, som overfaldt os på Giab bat busstation i Hanoi. Mildest talt lidt af en udfordring, specielt fordi ingen taler engelsk, heller ikke billetdamen bag skranken. Så når en af de der meget insisterende mænd, pludselig forsøger at rive ens billetter i to, for at tage den ene halvdel, så bliver Kristine altså lidt sur og siger han skal gå sin vej. Det gjorde han så ikke. Istedet trak han os ud i bussen og tog de to halve billetter. A-ha! - Igen. Gætter på han får lidt kommission for at have vist os vejen. Fair nok, men alligevel altså. Buschaufføren viste sig tilmed at være en af de der med stærk dødstrang, så det var en interessant tur ned af Ho Chi Minh Highway. Luckily we all lived to tell the tale;-)

Fra busstationen i Nho Quan skulle vi så tage en taxa til nationalparken. Her blev vi overfaldet af en mængde, der ville køre os. Til voldsomme overpriser. Vi havde mailet med en person fra parken, der havde fortalt os at en taxa (som i bil) ville koste omkring 130.000 dong. Mændene her lagde ud med at ville have 600.000 dong for at at køre os på scootere. No way! Dertil kommer, at vi havde været så distræte at glemme at hæve penge i Hanoi inden vi tog afsted, så vi var nødt til at finde en hæveautomat inden vi tog videre. Der ville de selvfølgelig også gerne køre os hen, men vores tillid til dem var ikke så stor så vi gik – med dem kørende på scooter ved siden af det meste af vejen. Hævede penge og i mellem tiden havde scooter-mændene selvfølgelig fundet en taxa til os. Men han ville stadig have latterligt meget i overpris. Min daglige ration af tålmodighed med hustlere, der ser en som en omvandrende pengetræ, var ved at være brugt op, så jeg begyndte at gå. Søren, den mere tålmodige halvdel af team Aarup her, fik imellemtiden forhandlet prisen ned til et rimeligt niveau. Hele tilløbsstykket tiltrak sig en del opmærksomhed og smil fra de tilskuende. Så tror I måske, at det var det for den dag. Men nej. Da vi så kom til Cuc Phuong havde de først ikke rigtig styr på, at vi havde en reservation. Da de fik styr på det, prøvede de s**** også at presse flere penge ud af os – til trods for vi havde en skriftlig aftale omhandlende rejseplan, pris osv. hjemmefra. De ville både have vi skulle betale mere for maden og for transport inden for parken. Kristines tålmodighed opbrugt. Sagde høfligt til dem, at jeg syntes det var en ubehagelig overraskelse når vi nu havde en skriftlig aftale hjemmefra, at jeg syntes de havde tilbageholdt information (tilbuddet var: køb en chauffør for 50 USD eller gå 20 km inden I starter på turen – aftalen sagde ikke noget om de 20 km eller noget lignende), at jeg følte de prøvede at snyde os men at vi tilsyneladende ikke havde noget valg. Efter nogen snakken frem og tilbage endte vi med at betale 30 USD for at blive kørt frem og tilbage. Det viste sig at det var vores to guider, der kørte os på scooter, og jeg tror ikke de har set en eneste af de dollar. Fusk! Nå, videre til næste problem: parken tog kun i mod kontant betaling og vi havde satset på visa. Med den nye (højere) pris var vi altså lidt short on dong. Typisk. Havde heldigvis vores reserve euro, og så løste det sig alt sammen. :-)

Fik vores værelse og spiste så frokost, hvilket hjalp en hel del på humøret. Gik dernæst en tur i den botaniske have, der mere mindede om en skov, men det var en meget fin tur. Fik endda selskab af en af stedets vagthunde, Hui, så det var rigtig hyggeligt.

På tilbagevejen så vi endda en flok aber, langurer, der fik sig lidt mad.

Så blev humøret endnu bedre, og det toppede helt da vi til aftensmaden mødte vores guide, Huyên. Han bød os velkommen, fortalte om planen for de næste par dage og besvarede spørgsmål og så bød han os på et par glas risvin. Rigtig fint. Så selvom dagen havde været mere modgangsfuld end sædvanligt, var vi glade og ved godt mod dag vi gik i seng.

Vågnede næste morgen til gibbonernes morgensang. Skønt! Inden vi tog afsted var vi også forbi parkens primat redningscenter, hvor de redder aber, der er blevet fanget mhp. salg til medicin, som kæledyr og alt sådan noget grimt. De fokuserer ligeledes på en genbank, da mange af arterne er udrydningstruet. Det viste sig at mange forskere kommer der til, bl.a. mødte vi et par tyske af slagsen. Vi fik også lidt mere gibbon-sang:

Dernæst kørte vi (den dyre) 20 km lange tur ind til park centret, hvorfra vi gik. Vi fulgte en sti, der blev mere og mere vild. Det var fedt at komme ud i junglen, og denne her jungle levede mere op til vores forestillinger om hvordan en jungle ser ud, end den vi oplevede i Laos. Grøn og tæt og frodig. På vejen så vi et 1000 år gammelt træ, som må siges at være det største træ vi nogensinde har set. Vildt! Hvad der ikke er sket for resten af verden i den tid, men for det træ er der ikke så forfærdeligt meget, der har ændret sig. Udover at det er blevet større.

Gik videre ind i junglen, hvor vi fik en overdådig frokost. Ris, kød, hakkede nødder (til at dyppe risen i), æg, agurk og frisk frugt. Og selvfølgelig lige lidt risvin. Huyên fortalte btw at risvin er godt for knoglerne, maven og tarmene og alt muligt – så så måtte vi jo hellere holde os til;-) Det eneste svære ved frokosten, var faktisk at spise med fingrene. Det er selvsagt et par årtier for mit vedkommende og endnu længere tid for Sørens, siden vi sidst har indtaget føde på den måde, så det krævede lidt tilvænning. :-)

Hen af eftermiddagen begyndte det at regne. Det var lidt ærgerligt, for selvom der ikke nåede meget vand ned i underskoven til os, så betød det, at alle natdyrene holdt sig inde, hvorfor vi ikke fik mulighd for at kigge på dem. Vi skulle sove i telt som guiderne satte op. Så hjalp vi med at hente bananblade til at lægge over teltet og med at hente brænde – hvor jeg fik at vide jeg var en strong woman. Ha ha! -i forhold til hvad? Tror jeg gemmer den kommentar dybt inde i mit indre bibliotek, sammen med It doesn't matter if you are a little fat (fik jeg at vide i Laos da jeg prøvede en t-shirt – tak for det!) og Your skin is so white. Beautiful. (som en sælger her i Hanoi fortalte mig). Tænker at det kan være nyttig viden til senere hen;-)

Guiderne byggede så bål og stegte et ordentligt stykke kød på pinde. Dernæst fik vi endnu et overdådigt måltid inde i teltet, med masser af kød, ris og risvin – selvfølgelig. Det var bare super godt! Derefter var der te ved bålet og så gik vi i enrum og spillede kort og lyttede til regnen og frøerne inden vi faldt i søvn.

Nudelsuppe, kød og te til morgenmad. Så gik den ene guide tilbage til park centret med teltet og vi fortsatte med Huyên videre ind i junglen. Vi kom forbi et par steder, hvor der tidligere havde været små landsbyer. Men i slutningen af 1980'erne tvang nye reguleringer de små muong-samfund til at flytte ud af junglen (Cuc Phuong har været nationalpark siden 1969, og er Vietnams ældste af slagsen). Alle de små landsbyer ligger nu omkring reservatet, og Huyên kom selv fra sådan en. Vi skulle besøge en anden lille landsby, hvor vi også skulle overnatte hos en familie i et traditionelt stylte-hus.

Landsbyen bestod af omkring 20 familier i hver deres hus på stylter. Alle husene var centreret omkring byens faelles rismarker, hvor nogle af kvinderne arbejdede. Familien Quan, som vi boede hos, bestod af far og mor og to halv-store boern, og saa havde de to mindre boern boende for tiden, fordi deres foraeldre var bortrejst. Deres hus var et traditionelt styltehus i trae. Grundet regulationerne er det ikke tilladt for landsbyerne at faelde nyt trae i reservatet, saa alle husene var de originale fra den gamle landsby, som bare var blevet flyttet ud af junglen. Huset havde kun et rum: et stort faellesrum til spisning, sovning osv. Koekkenet var udenfor under et halvtag mellem huset og opad grisestuen og hoensehuset. Katten sad lige op af baalet hvor, de naesten hele tiden var ved at lave mad. Hundene og hvalpene loeb rundt og hyggede sig, men lod til at vaere lidt sky - Soeren kunne selvfoelgelig omvende et par af dem ;-) Da vi ankom startede vi med at vaske sko/stoevler af for mudder og efter lidt tid gik vi ned til floden, hvor vi skulle sejle paa en lille bambus-toemmerflaade. Det var meget smukt, men floden loeb meget taet paa den nye Ho Chi Minh highway, saa lyden af horn og motorer begraensede skoenheden en anelse.

Efterfoelgende gik vi tilbage mellem rismarkerne, vaskede foedderne igen og gik saa paa besoeg hos naboen, hvor vi fik te og koebte to hjemmelavede tasker.

Tilbage hos vores vaertsfamilie var det spisetid. Jeg var den eneste kvinde ved bordet. Vi spurgte om det var normalt, og fik svaret, at saadan gjorde de altid naar de havde gaester. Vi tror nok, det kun er naar de har turist-gaester som os. Men maden var fantastisk! specielt efter to dage kun med ris (frokosten den dag bestod udelukkende af ris og peanuts-smulder, saa vores ris-kvote var opbrugt - og er det stadig). Vi havde haft en bananblomst med fra junglen, som de havde lavet to gode retter ud af, derudover var der et utal af andre retter. Flest med diverse groentsager og rodfrugter. Dertil fik vi selvfoelgelig rigeligt med risvin. Der blev skaalet konstant og de saa gerne vi toemte glassene - saa det gjorde vi selvfoelgelig. Skik foelge eller land fly. Bagefter fik vi te. Og saa roeg vi pibe. Vi spurgte om det var til tobak og det sagde de ja til, men vi blev hurtigt klogere.

Lad os bare sige at hytten snurrede lidt rundt, og Soeren syntes vi skulle have mere risvin. Det endte med at Soeren og soennen drak husets fineste risvin, med bier og store fede larver i. Omkring midnat gik vi i seng. Min bedre halvdel havde lidt vanskeligheder med at falde i soevn, men naar man toemmer maven, saa sover man bedre. Huyên og soennen sagde at det var meget normalt. Og saa sov vi. Jeg vaagnede kl 6 fordi det var lyst og alle landsbyens haner konkurrerede i at gale hoejest. Til morgenmad var det nudelsuppe med tofu og te, selvfoelgelig. Og saa var det ellers afsted langs Ho Chi Minh highway for at fange bussen.

Efter et par lange busture naaede vi igen Hanoi. Indlogerede os paa halvdyrt hotel (100 kr./nat). I gar var vi ret effektive og saa baade Ho Chi Minh i hans mausoleum, hans gamle hus og biler samt Ho Chi Minh museet og traditionelt vand-dukketeater om aftenen.

Stemningsvideo fra Hanoi, filmet fra cafe paa femte sal. Bemaerk hvordan folk zigzager rundt om hinanden i trafikken:

Vi er nu midlertidigt maettet af Hanoi, saa vi har koebt billetter til et tog sydpaa. Det hopper vi paa i aften og saa skulle vi gerne naa Hoi An i morgen formiddag. Endnu en af UNESCO's verdenarvsbyer. Saa haaber vi paa varmere vejr end her (kun 17 gr. C).

Vi ses!

Billeder fra Cuc Phuong her: https://picasaweb.google.com/sorenaarup/CucPhuongNationalParkVietnam#

Billeder fra Hanoi kommer senere.