Fra Thailand til Laos

Hej igen!
Så fik vi fat i lidt 'net igen, og de første røster har så småt rykket efter nyt, så her kommer det. De gamle nyheder først selvfølgelig ;-)

Bangkok og dens 10 millioner indbyggere blev lidt for stor for os efter fem dage. Så vi besluttede at tage en bus nordpå til Ayutthaya (udtales a-ju-ta-ja), som er Thailands tidligere hovedstad (jvf. forrige blog-indlæg). Ligger ca. 80 km nord for Bangkok med omkring 58.000 indbyggere og et utal af gamle templer. Indkvarterede os på et lille, hyggeligt guesthouse med god service. Vores lille værelse med fælles toilet og bad stod i ret skarp kontrast til den luksus vi lagde ud med, men det samme kunne siges om prisen og vi manglede ikke noget:-) I Ayutthaya var vi både på bådtur og på cykeltur rundt og se - templer. Selvfølgelig.



Efter to overnatninger "på landet" tog vi bussen tilbage til Bangkok, hvorfra vi fløj endnu længere nordpå i Thailand, til Chiang Rai. Der var en noget mere behagelig temperatur - omkring de 25 gr. C. Vi havde kun en enkelt nat i byen, men nåede da lige at se aftenmarkedet. Det var stille og roligt og meget hyggeligt. Gik dog tidligt hjem efter en lang dag med meget rejse-tid. Da vi var gået i seng fik vi så fornøjelsen af byens meget specielle lyskryds-ur. Monstrøst, guldbelagt og hver hele time spiller det 10 minutters musik samtidig med et farverigt lysshow (se billede nedenfor). Var lidt bekymrede for om det ville holde os vågen hele natten, men sidste forestilling var heldigvis kl 22. Så det blev trafikken vi fik fornøjelsen af den nat. En varm tak skal lyde til ørepropperne.



Næste dag tog vi en af verdens ældste busser til Chiang Kong, endnu længere nordpå i Thailand, hvorfra vi tog en båd over Mekong-floden til Houay Xai i Laos. I grænsekontrollen på Laos-siden mødte vi en Canadier, Shane, og en en svensker, Samuel og et par danske piger. Alle meget flinke. Senere rendte vi ind i Shane og Samuel igen, og endte med at få et par Beerlao og spise aftensmad med dem. Super hyggeligt. Men vi blev hurtig klar over at engelskkundskaberne i Laos ligger lidt under dem i Thailand. På den restaurant vi endte på kunne de kun sige "Beerlao". De kendte ikke en gang ordet "menu", så det var lidt af en udfordring at bestille, men også ret underholdende. Jeg fik dog mad en halv time efter de andre tre, men så havde jeg jo mine "sticky rice" og lidt af Sørens mad indtil da :-)

Vores rejsefæller og et par udklip fra menuen som vi fandt ret underholdende.



Den efterfølgende dag sov vi længe, checkede ind på Gibbon Experience's kontor og købte forsyninger til turen. Mere herom i næste indlæg:-)