Skygge: 34. Turkisblåt vand: 30. Øl: 7. Bungalow 25 m fra stranden: Helt OK.

Cruiset er slut og vi her indlogeret os på en lille ø ved navn Koh Ngai (eller Koh Hai), på et lille sted med kun syv små bungalows. Vi har den ene af dem (nr. 996 af syv) de næste tre dage. Så tager vi tilbage til Krabi for at flyve til Bangkok.


Men cruise, cruise, cruise... Lovede Jer at fortælle lidt om det. Kort: det var super fedt! Besætningen var tre mand stor, to italienere og en thai. Far Obi' og søn Richardo (fra Italien se'føli') og skipper fra Thailand (som havde et meget langt og svært navn, som vi ikke lige lærte denne gang). Meget søde, hjælpsomme og åbne alle sammen – og gode til at lave pasta. Derudover over havde vi et italiensk par som “rejsepartnere” - de var desværre ikke så glade for at snakke engelsk, så det var meget begrænset, hvad vi lærte om dem. Flinke nok ellers.
Vi havde to overnatninger på Sofitel Resort, hvor vi blev hentet i gummibåden på stranden kl. 8. Så sejlede vi ud til Abracadabra og videre ud og så de forskellige øer, snorklede og badede og spiste frisk frugt – helt uden at blive solskoldede. Blandt andet så vi en af Phi Phi øerne (den der lagde strand til filmen “The Beach”) og Bamboo Island, der var virkelig smuk.


Den anden sejldag havde vi vores rygsække med, og blev så sat af på en ny strand, for foden af et nyt resort: Rawi Warin Resort & Spa på Koh Lanta. Desværre glemte de, at det var os de skulle opgradere og kom til at opgradere det italienske par i stedet – så fik de havudsigt, men det var jo også meget fint. Vi havde det alligevel meget godt, og ingen trang til at skifte værelse igen. Det forekom os, at Rawi Warin ikke havde helt så godt styr på at være “overdådigt luksus resort”, som Sofitel havde. Til trods for det, var det stadig meget luksuriøst. Bare ærgerligt, at vi ikke rigtig havde tid til at opholde os på hverken Sofitel eller Rawi.
Sidste og tredje sejldag så vi både lidt af Koh Hai (hvor vi samtidig bookede vores bungalow på stranden), samt Koh Muk (Squid Island) som havde en fantastisk strand og en 80 m dyb grotte, der ledte ind til en hemmelig strand omgivet af høje klippevægge. Ret fantastisk, mildest talt. Selvom noget af pragten forsvandt, da der samtidig var 40 kinesiske skoleelever (højlydte!). Heldigvis fik vi 10 minutter for os selv (og Richardo og de to andre italienere). Smukt, roligt og helt og aldeles unikt.

Tilbage til Rawi, sove til 6.30, check-ud, morgenmad og så afsted med lille døds-taxa til Koh Lantas gamle havn – sammen med tre tyskere, som faktisk var rigtig flinke og snakkesaglige, på engelsk endda. Så tog det lige skipperen en god halv time at at lægge til kaj, hvor han gassede op, kartede rundt og virvlede mudder op – frem og tilbage, rundt og ud og ind og ud igen, og frem og tilbage, igen, og igen... Forklaringen lød, at det var lavvande – men der var som skrevet vand nok til “frem og tilbage, rundt og ud og ind igen”. Mærkeligt. Ikke lige en til-kaj-lægningsstil som vi er bekendt med fra DK. Men vi kom da afsted. Og efter en times sejllads blev vi og to andre hentet fra båden i en mindre Longtail og sat af på stranden, hvor jeg nu sidder i aftenskyggen og skriver dette.

Søren under vandet derude et sted, jeg i skyggen.

Har brugt dagen på at snorkle (Søren), læse i skyggen (undertegnede) og drikke ikke så lidt af de store Chang øl i skyggen, da det blev for varmt i solen. Så har vi gået aftentur på stranden og kigget på skaller og drillet krabber. Nu er der tændt op i grillen, om lidt bliver der nok smidt et par fisk på kullene og et par Chang mere på bordet her. Og i morgen skal vi sove længe for første gang (så må vi se hvordan det går, når der ikke er nogen aircon på værelset).


[skrevet 07.02.11]