Thailand

Thailand
Thailand

lørdag den 16. april 2011

Lima & Cusco

Vi havde fem dage i Lima, hvoraf hele den første og dele af den anden blev brugt på at sove. Søren klarede det meget godt, men de 12 timers tidsforskel fra Hanoi til Lima, var en lidt stor mundfuld for undertegnede. Jeg er dog fuldt tilpasset den lokale tidszone nu:-) Vores hotel i Lima lå i en nyere og lidt “turistet” bydel ved navn Miraflores, som lå helt ud til stillehavet.





Sov som skrevet hele første dag. Anden dag slentrede vi lidt rundt i lokalområdet. Jeg sov lidt mere mens Søren fik en guidet tur på et arkæologisk sted, et tidligere helligt sted for den første befolkning i Lima, ca. 200-700 B.C.

Dag tre, torsdag den 24. matrs, tog vi en bus indtil centrum, hvor vi slentrede lidt mere og kiggede lidt på butikker og de mange flotte gamle bygninger.



Dagen efter, fredag, var vi med på en guidet tur, også i centrum af Lima, hvor vi så alle de samme steder igen, men denne gang kombineret med lidt mere info.



Om aftenen var vi på fin restaurant og få pisco sour (á la national-cocktail) marsvin (traditionel peruviansk ret – meget lækkert). Servicen var helt i top og så fik vi tilmed en masse gratis mad. Så bliver det ikke meget bedre! :-)
Lørdag sov vi længe, spillede scrabble, gik på endnu en god restaurant til frokost, hvor Søren fik seafood og jeg fik baby-ged – og selvølgelig mere pisco sour. Dernæst gik vi ned til stillehavet, hvor vi lige dyppede tæerne i det friske vand, inden vi blev overfaldet af en stor bølge som kastede en sten på mit ben og gjorde vores bukser våde.



Lå lidt i solen på stranden inden vi legede den oldgamle leg: at-kaste-små-sten-på-større-sten. Fantastisk underholdende i forhold til simpliflicitetsniveauet – resulterede dog i en ret øm skulder for mit vedkommende:-) Drak et par sun downers inden vi gik tilbage til hotellet og gjorde klar til næste morgen, hvor vi skulle tidligt op og til lufthavnen.



Næste morgen vågnede vi 6.25 ved at receptionen ringede for at sige at vores taxa var der. Yes, thank you. We'll be down in 5 minutes. Så var vi glade for at vi havde pakket, badet og lagt tøj klar aftenen inden.
At komme gennem indenrigsdelen af Limas lufthavn var dog lidt af et gedemarkede, med en masse kø, frem-og-tilbage til forskellige ineffektive skranker (heldigvis uden paver). Vi nåede heldigvis vores fly – 15 minutter før afgang, men bedre sent end aldrig.

Der er billeder fra Lima her: https://picasaweb.google.com/sorenaarup/LimaPeru

Cusco

Efter en spændende landing blev vi i Cusco mødt af endnu en flink, flink dame, Yannette, med en taxa samt en ordentlig omgang regnvejr. Blev indkvarteret på vores hotel i down-town Cusco, og havde lige et par timer for os selv inden den stod på byrundtur. En ting, som vi ikke rigtig havde tænkt nærmere over hjemmefra, var højden i hvilken byen her ligger i. 3400 meter over havets overflade. Det gav altså anledning til lidt mild højdesyge, der udmyntede sig ved hovedpine og åndedrætsbesvær (tog mig selv i at stå og hive efter vejret, mens vi blev vist rundt i byens hovedkatedral).
Dagen efter var vi på endnu en tur, denne gang til Inka'ernes hellige dal, hvor vi så en mange forskellige Inka ruiner – meget fascinerende.



Inkaerne byggede i sten, hvorfor en stor del stadig kan findes i dag, ca. 500 år efter de spanske conquistadorers hærgen samt et par større jordskælv. Jeg må indrømme, at jeg er meget imponeret over, hvordan de har kunne tilpasse de enkelte sten, så de passer perfekt sammen, nogle gange tonstunge sten med helt op til 32 forskellige vinkler på én sten (tænk i tre dimensioner). Efter en rigtig god dag på tur, mødtes vi på hotellet med vores faste kontakt, Yannette og Hernan, som skulle være vores guide de næste fire dages Inka trail, hvor vi skulle vandre (delvist) af inkaernes gamle sti til Machu Picchu. Machu Picchu (2500 m over havet) er navnet på en stor Inka by, med adskillige templer (solen, månen, stjernerne, bjergene osv.) et astrologisk observatorium, et utal af terasser til landbrug, en stor markedsplads og selvfølgelig en masse huse. Machu Picchu har også det eneste kendte Inka toilet:-) Man mener der har boet op til 1000 mennesker i byen.




C















Der er billeder fra Cusco her: https://picasaweb.google.com/sorenaarup/CuzcoPeru#

lørdag den 9. april 2011

Inka-trail

4 dages vandretur på Inka-trail med Machu Picchu som endestation.

Vi skulle hentes kl. 6 på vores hotel her i Cusco. Den blev lidt over 7 da der var lidt problemer med at finde en af de andre vandreres hotel. Vi kunne godt have brugt den ekstra times søvn. Bussen kørte os i 1,5 time til Ollantaytambo, en gammel hyggelig Inka-by vi havde set dagen før. Her havde vi 30 min. hvor vi kunne købe de sidste snacks og et par vandrestave. Efter vi havde fyldt rygsækken med chokolade, brød, kiks og en enkelt dåse cola, kørte vi 40 min. videre ad grusvej til km-sten 82 i 2570 m. højde, hvor inka-trail starter.
Her fik bærerene pakket ud af bussen og ned i deres rygsække. Folk fik udleveret soveposer og liggeunderlag - undtagen os. Vi havde bærere til at bære vores soveposer, tøj, underlag osv. Det var vi åbenbart de eneste i gruppen, der havde. Gruppen bestod af en amerikaner, en mexikaner, en franskmand, to italienere, to argentinere (der ikke talte eller forstod engelsk), to guider, 8 bærere og så os.
Da vi havde fået taskerne på ryggen, gik vi i ca. 5 min. til første checkpoint. Her skulle der vises billet samt pas. Der føres streng kontrol med hvem, der færdes på stierne. Da det hele var i orden blev porten åbnet og vi fik lov til at passere floden over en lille hængebro.
Vi gik kl. ca. 12 og med lidt pauser var vi fremme ved vores lejr i 2980 m. kl. ca. 17. Ruten den første dag var ikke så hård, kun en enkelt stigning.



Bærerne, der hver gik med ca. 25kg på ryggen, og for øvrigt i sandaler, gik i forvejen og havde sat to-personers telte op til os alle, samt påbegyndt madlavningen.
Der var et par bygninger omkring lejren samt æsler, heste, hunde, en kat og en masse høns. Der var også et lille halvtag hvor vi kunne spise og drikke the under. Efter maden kl. ca. 20, var vi på vej i seng. Vi havde en fin nat, dog lidt kold. Kl. 5:30 næste morgen blev der banket på teltstængerne og en bærer stod klar med coca-the. Efter morgenmaden var vi klar til at gå den hårdeste dag på ruten. Vi skulle gå fra 2980 m. til 4200 m - det var ret hårdt. Det meste af stigningen var ad sten-trapper, alle med forskellig størrelse trin. Med et par pauser undervejs klarede vi den over toppen, videre ned til ca. 3800 m til vores nye lejr kl. ca. 13:30. Bærerne havde pakket vores telte og det hele sammen efter vi spiste morgenmad i lejr 1, overhalet os og sat det hele op i lejr 2 inden vi nåede frem. Det var imponerende.





Vi havde resten af dagen fri til at sove indtil aftensmad kl. 19 og derefter i seng for igen at blive vækket 5:30. Dag 3 var lang men rigtig flot og heldigvis ikke så hård som dagen før. Vi kom ind i tættere bevoksning og det føltes nogle gange som at gå i junglen. Vi kom frem til vores lejr kl. 15.45 sammen med den ene italiener. Vi havde godt vejr og vi var nu kommet så langt på stien, så man kunne købe proviant. Vi fik et par øl med italieneren og købte en omgang øl til de seje bærere - det havde de mere end fortjent.
Vi gik i seng omkring kl. 20 efter aftensmaden. Kl. 2 begyndte det at regne på teltet og det gjorde det stadig da vi skulle op kl. 3. Efter morgen(nat)mad gik vi 5 min. hen til et checkpoint hvor vi skulle vente til kl. 5:30 på, at de åbnede. Grunden til, at vi skulle op kl. 3, var at bærerne skulle nå et tog tilbage til start så de kunne begynde en tur forfra med en ny gruppe.
Kl. 5:30 fik vi lov til at gå igennem checkpoint, det regnede kraftigt og alt blev vådt. Der blev gået meget hurtigt og det var ikke en særlig behagelig tur ned/op til Machu Picchu. Vi kunne ingenting se, da der var skyer og regn overalt. Af den grund gik vi desværre glip af det berømte syn på Machu Picchu oppe fra bjerget. Vi nåede ned under nogle parasoller i ly af regnen kl. ca. 7 - lige ved indgangen til Machu Picchu. De første endags-turister var allerede ankommet i regnen og så noget kede ud af det. Vi ventede til tørvejr og gik så med guiden på tur i Machu Picchu. Skyerne forsvandt mere og mere og det endte med, at vi fik det dejligste vejr.



Efter vi havde kigget på den imponerende gamle Inka-by Machu Picchu hvor, der havde boet mere end 1000 inkaer, fandt vi et øde sted midt i det hele, hvor ingen andre turister kom forbi. Efter vi havde sunget fødselsdagssang for Torben, lagde vi en poncho ud og lavede en lille picnic. Den cola jeg havde båret på hele ruten skulle endelig nydes og den var endda kold. Vores våde tøj og støvler fik lov at tørre (næsten) i solen. En flot halo viste sig over os og kolibrierne sværmede, alt imens vi nød udsigten ud over hele Machu Picchu.









Kl. ca. 12 tog vi bussen ned af bjerget til byen Aguas Calientes. Her fik vi lidt frokost og så gik vi til den anden ende af byen til de "varme kilder". Et dejligt lille sted midt i bjergdalen og lige op ad floden. Der var 6-7 bad med forskellige temperaturer. Det begyndte at regne igen, men det var kun dejligt når man befandt sig i det varme vand.



Vi vinkede efter tjeneren og fik os en pisco sour på kanten af bassinet - skøn afslutning på den hårde tur.

Alle billederne ligger her: https://picasaweb.google.com/sorenaarup/IncaTrailMachuPicchuPeru

Forsinket tillykke med fødselsdagen Ulla!

Kære Ulla.

Stort tillykke med fødselsdagen! Vi håber du havde en rigtig god dag med masser af forårssol. Vi er netop vendt hjem fra 5 fantastiske dage i junglen, hvor vi desværre ikke fik lavet fødselsdagsvideo. Vi skylder et tillykke og en sang og begge kommer her :)



Kærlig hilsen os to i Andesbjergene, Peru.

lørdag den 2. april 2011

Tillykke med fødselsdagen Torben!

Efter 4 hårde dage med op og ned i højderne, nåede vi Machu Picchu d. 1. april - på Torbens fødselsdag.
Så til dig Torben, er her en fødselsdagssang direkte fra Machu Picchu - lidt forsinket da vi lige skulle hjem og I er 7 timer foran. Stort tillykke fra os to - håber I havde en god dag igår :)



Indlæg om selve turen kommer senere.

Lidt gamle nyheder om Ha Long bay og forkælelse i DK


Vi skylder Jer vist lidt om hvad vi har lavet de sidste par uger. De sidste par dage i Vietnam brugte vi på en tur til Ha Long Bay. En stor bugt med flere tusind kalkstensøer, der rager højt op over vandet. Vi havde en overnatning på båden, der forøvrigt var rigtig fin, og ca. to “halve” dage på vandet. Den første dag var vi super heldige med vejret, som bød på blå himmel og høj sol. Det var bare skønt da vi sejlede ud! Væk fra sindsygt bilræs på de vietnamesiske highways og lugten og larmen fra Hanoi.



Vi besøgte også en flydende landsby, der havde tilsted mellem nogle af de mange øer. Landsbyens “huse” var flydende og var spredt over et ret stort område. Vi så byens lille skole, som var rigtig fin, og et par turist-butikker med perler, som de selv producerede. Meget stille og roligt.
Tilbage på båden fik vi fin middag med bl.a. hele krabber, som vi havde lidt besvær med at få skilt ad på en hensigstmæssig og elegant vis.
Næste dag besøgte vi en kæmpe stor grotte, som de flydende landsbyer førhen brugte som ferskvandsreserve og tilflugtsted under storme og tyfoner. Nu var det bare ren turisme, med afmærket sti og lys i forskellige farver. Men til trods herfor var den stadig overvældende stor og meget smuk. Fra naturens side var den indelt i tre dele: en lille, en mellem og en stor. Vi startede i den lille og endte i den store, hvor der bl.a. var klippeformationer, stalaktitter og stalagmitter der forestillede alt fra skildpadder og drager til et elskende par og en stor tissemand.
Efter grotten sejlede vi tilbage til havnen hvorfra vi blev kørt til hanoi. Velankommet til Hanoi fandt vi ud af hvor minibusserne kørte til lufthavnen, fik frokost og tog så afsted til lufthavnen i, hvad vi troede var, rigtig god tid. I denne sammenhæng bør det lige indskydes, at Hanois lufthavn er placeret ca. 30 km nordvest for byen. Vores tur tog lidt mere end halvanden time og involverede bl.a. et nervepirrende stop midt på en motorvejsbro - chaufføren skulle lige snakke i telefon, så han stoppede selvfølgelig midt i det ene spor (ud af to mulige) uden katastrofeblink eller noget. Efter lidt dytten og blinken fra de andre trafikanter trillede vi videre, mens hans fortsatte sin telefonsamtale. Derefter tog han den første afkørsel, kørte tilbage på motorvejen i samme retning, besluttede så at det alligevel var den forkerte vej og vendte om og kørte tilbage samme vej som vi kom fra (hvilket vil sige mod kørselsretningen). Tilbage på motorvejen i den modsatte retning men i den rigtig side af vejen, før vi ræsede afsted ud af en lille hullet jordvej. Til sidst nåede vi endelig frem til lufthavnen.

Det viste sig så at flyet var en times tid forsinket, så vi ventede i VIP-loungen, da vi jo havde business class-billetter. Man kan dog godt sige at loungen ikke helt holdt standarden – vi fik nemlig selskab en rotte, der løb af vinduesrammen bag Søren. Bag hans stol lå desuden en død rotte i en fælde. Gardinerne var gnavet i stykker (af rotterne formentlig), der var en fuglelort på min stol og der var myrer i frugtfadet. Men der var gratis øl, og vi var på vej hjem til moderlig omsorg og dansk mad, så det var okay:-) Mellemlandede i Bangkok, hvor de konfiskerede den risvin vi lige havde købt i Hanoi lufthavn. Så det var to trætte Søren og Kristine'r, der følte sig lettere forurettede, der efter endnu en forsinkelse gik ombord på Thai's fly til Kastrup. Lidt søvn gjorde underværker.

Blev så hentet af Louise og mor-Jette i lufthavnen og kørte så til Nørrebro til mor-Mette, der ventede med hjemmebagte boller og kaffe:-) Skønt, skønt! Som en ekstra dejlig overraskelse kom Nicola også forbi. Det var bare ren luksus og super hyggeligt!! Fik aflæsset diverse souvenirs, bøger osv., og således var rygsækkene lige pludselig kun halvt fyldte igen – plads til endnu mere eksotisk tingel-tangel;-) Vi fik også et dejligt bad og jeg fik tilmed vasket tøj, som både blev hængt op og lagt sammen af først den ene og så den anden mor. Herlighederne havde simpelthen ingen ende. Bagefter var der stegt flæsk, som ønsket, og en meget lækker dessert, som jeg glæder mig til at smage igen:-) Blev så kørt tilbage til lufthavnen, hvor det viste sig at vores fly (vanen tro efterhånden) var forsinket igen.

Men vi kom da endelig afsted mod Madrid - dog tilbage på ordinære economy, som ikke yder megen benplads. Lufthavnen i Madrid er forresten kæmpe stor. Sad og sov på nogle hårde ventestole der og så videre mod Lima, Peru. En flyvetur på ca. 12 timer – sov dog de fleste af dem.
Blev hentet i lufthavnen af en sød dame og så kørt til vores hotel i taxa, hvor vi venligt blev bedt om at låse dørene. Så var der vist ikke nogen tvivl om at vi var kommet til Sydamerika. Mere om det i næste indlæg.

Billeder ligger her: https://picasaweb.google.com/sorenaarup/HaLongBayVietnam#

Mange tak til de to mødre for dejlig mad, afhentning i lufthavn og hjemlig hygge :)

torsdag den 17. marts 2011

Nye billeder

Hej alle!

Så er der kommet billeder fra Nha Trang: https://picasaweb.google.com/sorenaarup/NhaTrang
...hvor vi har været de seneste 7 dage og daset på stranden, spist kæmpe-rejer, jeg har dykket og Kristine har fået massage :) Ren afslapning - intet sightseeing.

I skal også lige ha' en video jeg lavede på min dykkertur - 12m ca.:


Og der er kommet billeder fra Hanoi: https://picasaweb.google.com/sorenaarup/HanoiVietnam#

lørdag den 12. marts 2011

26 timer på skinnerne - direkte til solseng på stranden.

Halløj igen!

Besluttede i sidste øjeblik, at vi hellere ville lidt længere sydpå, til strandbyen Nha Trang. På længere sigt var det et rigtigt godt valg (for det regnede ved Hoi An - "solskin over kultur!", nogle gange;-)), men de ekstra timer var lidt af en prøvelse.

Lad mig prøve at forklare hvad jeg mener med "prøvelse": Gammelt, beskidt tog fyldt med larm fra skinnerne og kakerlakker, der kommer regelmæssigt på visit i ens lille køje, som forresten befinder sig i en lille kabine sammen med tre andre køjer (og tilhørende mennesker). Da vi købte billetten ad to gange skulle vi skifte kabine efter 12 timer. Inden da var vi ellers sammen med et andet ungt par fra Belgien og var ret hyggeligt - Sara og Laurent. Sara udtrykte at franskmænd var belastende fordi de ikke engang prøver at kommunikere på andet end fransk. Søren stemmede straks i, og så var stemningen ellers god:-) Men så var det jo vi skulle skifte kabine og så kommer vi tilbage til det der med "prøvelsen".
Skulle ind i nabo-kabinen - den tættest på toilettet, som efterhånden stank godt af pis. Vores to roomies var vietnamesiske mænd, der selv efter ikke-vestlige standarder simpelthen ikke kunne være særligt høflige. Den ene tog vores ene køje og gad ikke rykke da vi kom, og så talte han meget højlydt i telefon næsten hele tiden. Den anden røg (trods adskillige No smoking skilte), han smed sine stadigt rygende skoder på gulvet, hvor han også tømte sine te-sjatter ud. Han smaskede, harkede og kom med mærkelig, høje lyde mens han aede og klappede sin bare, tykke mave. Og så stirede han åbenlyst på én selvom man tydeligvis var optaget med andre ting. Og nårh ja, han sendte en harker afsted ud af vinduet selvom Søren stod lige ved siden, i vindretningen. Dertil kom så de hysteriske stewardesser, der selvfølgelig ikke kunne engelsk.
Før alt det var vi desuden ude for en fuldstændig surealistisk oplevelse. Vi havde knap kørt en time før toget bremsede meget hårdt. Så kunne vi se folk, der gik langs toget med lygter og ledte efter noget. Det viste sig at toget havde kørt en ung mand ned. Han var død. Hans kæreste stod ved siden af og græd. Efter sigende havde han gået ved siden af skinnerne og skrevet en besked på sin mobil, da toget kom kørende. Han troede nok, at han var langt nok fra skinnerne. Meget trist. Når man møder døden på den måde - fra en uventet side, i en forstand som man på en eller anden måde kan relatere til selv, er det altid en mærkelig følelse. Det blev ikke mindre mærkeligt af, at vi kørte videre fem-10 minutter efter de havde fundet ham. I Danmark havde det taget timer og vi var alle sammen blevet tilbudt krisehjælp. Men der sad vi i et fyldt tog i Vietnam, havde lige kørt en und mand ihjel og vi kørte bare uforstyrret videre. Meget surealistisk oplevelse!
Men også en påmindelse om at livet er noget skrøbeligt noget, som man aldrig ved, hvor man har. Man må nyde hver dag.
Og det har vi så gjort. Har sovet længe, daset på stranden og spist god mad de sidste to dage:-) Vi bliver her nok til på torsdag, og så tilbage til Hanoi igen. Med fly satser vi på! Skulle være stort set samme pris som det forfærdelige tog, så der er ingen tvivl i vores sind.

Håber I alle er i live og har det godt, hvor end I nu befinder Jer ude i verden.

Solskinshilsner fra os!

Billeder fra stranden skal I ikke snydes for:
















Så er der eftermiddagsfodbold på stranden,














Vi har en ret kraftig pålandsvind med nogle voldsomme bølger - som Søren mente opfordrede til bølge-leg :-)        








Når man leger med de store bølger kan man godt få røde øjne - og hudafskrabninger på maven ;-)