Vi skulle hentes kl. 6 på vores hotel her i Cusco. Den blev lidt over 7 da der var lidt problemer med at finde en af de andre vandreres hotel. Vi kunne godt have brugt den ekstra times søvn. Bussen kørte os i 1,5 time til Ollantaytambo, en gammel hyggelig Inka-by vi havde set dagen før. Her havde vi 30 min. hvor vi kunne købe de sidste snacks og et par vandrestave. Efter vi havde fyldt rygsækken med chokolade, brød, kiks og en enkelt dåse cola, kørte vi 40 min. videre ad grusvej til km-sten 82 i 2570 m. højde, hvor inka-trail starter.
Her fik bærerene pakket ud af bussen og ned i deres rygsække. Folk fik udleveret soveposer og liggeunderlag - undtagen os. Vi havde bærere til at bære vores soveposer, tøj, underlag osv. Det var vi åbenbart de eneste i gruppen, der havde. Gruppen bestod af en amerikaner, en mexikaner, en franskmand, to italienere, to argentinere (der ikke talte eller forstod engelsk), to guider, 8 bærere og så os.
Da vi havde fået taskerne på ryggen, gik vi i ca. 5 min. til første checkpoint. Her skulle der vises billet samt pas. Der føres streng kontrol med hvem, der færdes på stierne. Da det hele var i orden blev porten åbnet og vi fik lov til at passere floden over en lille hængebro.
Vi gik kl. ca. 12 og med lidt pauser var vi fremme ved vores lejr i 2980 m. kl. ca. 17. Ruten den første dag var ikke så hård, kun en enkelt stigning.
Bærerne, der hver gik med ca. 25kg på ryggen, og for øvrigt i sandaler, gik i forvejen og havde sat to-personers telte op til os alle, samt påbegyndt madlavningen.
Der var et par bygninger omkring lejren samt æsler, heste, hunde, en kat og en masse høns. Der var også et lille halvtag hvor vi kunne spise og drikke the under. Efter maden kl. ca. 20, var vi på vej i seng. Vi havde en fin nat, dog lidt kold. Kl. 5:30 næste morgen blev der banket på teltstængerne og en bærer stod klar med coca-the. Efter morgenmaden var vi klar til at gå den hårdeste dag på ruten. Vi skulle gå fra 2980 m. til 4200 m - det var ret hårdt. Det meste af stigningen var ad sten-trapper, alle med forskellig størrelse trin. Med et par pauser undervejs klarede vi den over toppen, videre ned til ca. 3800 m til vores nye lejr kl. ca. 13:30. Bærerne havde pakket vores telte og det hele sammen efter vi spiste morgenmad i lejr 1, overhalet os og sat det hele op i lejr 2 inden vi nåede frem. Det var imponerende.
Vi havde resten af dagen fri til at sove indtil aftensmad kl. 19 og derefter i seng for igen at blive vækket 5:30. Dag 3 var lang men rigtig flot og heldigvis ikke så hård som dagen før. Vi kom ind i tættere bevoksning og det føltes nogle gange som at gå i junglen. Vi kom frem til vores lejr kl. 15.45 sammen med den ene italiener. Vi havde godt vejr og vi var nu kommet så langt på stien, så man kunne købe proviant. Vi fik et par øl med italieneren og købte en omgang øl til de seje bærere - det havde de mere end fortjent.
Vi gik i seng omkring kl. 20 efter aftensmaden. Kl. 2 begyndte det at regne på teltet og det gjorde det stadig da vi skulle op kl. 3. Efter morgen(nat)mad gik vi 5 min. hen til et checkpoint hvor vi skulle vente til kl. 5:30 på, at de åbnede. Grunden til, at vi skulle op kl. 3, var at bærerne skulle nå et tog tilbage til start så de kunne begynde en tur forfra med en ny gruppe.
Kl. 5:30 fik vi lov til at gå igennem checkpoint, det regnede kraftigt og alt blev vådt. Der blev gået meget hurtigt og det var ikke en særlig behagelig tur ned/op til Machu Picchu. Vi kunne ingenting se, da der var skyer og regn overalt. Af den grund gik vi desværre glip af det berømte syn på Machu Picchu oppe fra bjerget. Vi nåede ned under nogle parasoller i ly af regnen kl. ca. 7 - lige ved indgangen til Machu Picchu. De første endags-turister var allerede ankommet i regnen og så noget kede ud af det. Vi ventede til tørvejr og gik så med guiden på tur i Machu Picchu. Skyerne forsvandt mere og mere og det endte med, at vi fik det dejligste vejr.
Efter vi havde kigget på den imponerende gamle Inka-by Machu Picchu hvor, der havde boet mere end 1000 inkaer, fandt vi et øde sted midt i det hele, hvor ingen andre turister kom forbi. Efter vi havde sunget fødselsdagssang for Torben, lagde vi en poncho ud og lavede en lille picnic. Den cola jeg havde båret på hele ruten skulle endelig nydes og den var endda kold. Vores våde tøj og støvler fik lov at tørre (næsten) i solen. En flot halo viste sig over os og kolibrierne sværmede, alt imens vi nød udsigten ud over hele Machu Picchu.
Kl. ca. 12 tog vi bussen ned af bjerget til byen Aguas Calientes. Her fik vi lidt frokost og så gik vi til den anden ende af byen til de "varme kilder". Et dejligt lille sted midt i bjergdalen og lige op ad floden. Der var 6-7 bad med forskellige temperaturer. Det begyndte at regne igen, men det var kun dejligt når man befandt sig i det varme vand.
Vi vinkede efter tjeneren og fik os en pisco sour på kanten af bassinet - skøn afslutning på den hårde tur.
Alle billederne ligger her: https://picasaweb.google.com/sorenaarup/IncaTrailMachuPicchuPeru
Ingen kommentarer:
Send en kommentar